Skrevet af Lennart Guldbrandsson den 3. december 2010, oversat af Kim Bach den 14. maj 2014

Foranlediget at jeg oplevede en lignende kommentar i denne uge, bringer vi en oversættelse at et, åbenbart stadig aktuelt, indlæg fra Wikimedia Sverige.

Lad mig bare satse nu, for det her er jo et mastodontemne som jeg har tænkt over længe. Men inden jeg begynder vil jeg fortælle om min søn. Jeg lover at det har noget med historien at gøre.

Min søn er pt. fem år gammel. Vi har opdraget ham til ikke at tro på spøgelser. Når vi ser et børneprogram på TV hvor der er spøgelser med plejer har, fuldstændig klart at sige at spøgelser ikke eksisterer. Så bliver jeg stolt. Men engang imellem kommer han hjem fra børnehaven og er lidt underlig. Når vi spørger hvorfor, kommer det frem at han er bange for at spøgelserne skal komme og gøre noget… det er lidt uklart præcis hvad. Årsagen er at de andre børnehavebørn har talt om spøgelser, og lige pludselig er vores søn ikke længere så sikker på at spøgelser ikke eksisterer når alt kommer til, ihvertfald en lille smule. Han har altså glemt at han ved at spøgelser ikke eksisterer, og når vi minder ham om det bliver han beroliget.

Pointen er at den femårige har to helt forskellige meninger i hovedet samtidig, men at han ikke er tilstrækkeligt moden til at se sig selv udefra. Det kan være noget at tænke over fra tid til anden, og nu hvor du læser dette indlæg.

Fra tid til anden hører man om lærere der forbyder deres elever at bruge Wikipedia

Jeg kører rundt og forelæser om Wikipedia på skoler fra tid til anden. Der plejer ikke at gå lang tid inden man fornemmer, at både lærere og elever har hørt om nogen, ofte en anden lærer, som har sagt til sine elever at de absolut ikke må anvende Wikipedia. En del siger at de overhovedet ikke må anvende Wikipedia, mens andre får at vide at de ikke må angive Wikipedia i kildeangivelsen. Et eksempel på sådan en lærer (som jeg fandt gennem læreren Kristina Alexanderson):

”Hvordan staver man til Wikipedia?” spurgte magisteren. Eleverne begyndte naturligvis at stave…”W-i-k-i…” ”Nej, nej, nej…” afbrød magisteren, ”Det staves IG (red: Icke Godkänd, den absolut laveste karakter på den svenske karakterskala) ” [Kilde: Per Falk (9.30 in)]

Jeg tror at den måde at betragte verden på, altså som Wikipedia og skolen, er en kæmpe fejltagelse. Det er det af to grunde:

1. hvordan har de lærere tænkt at det skal foregå sådan rent praktisk at forbyde eleverne at anvende Wikipedia? Stå og kigge over elevernes skuldre hele tiden? Med mellem 20-30 elever at overvåge bliver det til en hel masse løben frem og tilbage. Det er med andre ord i praksis umuligt at forhindre eleverne i at anvende Wikipedia, eller nogen anden kilde,
2. tror læreren at alt handler om karakterer og skolen her og nu? Når eleven går ud, kommer han eller hun til at få brug for at søge information på egen hånd. Hvis læreren ikke har lært eleven hvordan Wikipedia fungerer, er risikoen højere for at eleven bruger Wikipedia forkert. Det er altså ikke bare håbløst – det er også dumt.

Men mere end som så: en lærer der forbyder elever at anvende passer ikke sit arbejde! Overdriver jeg? Nej, slet ikke. Læs for eksempel følgende passus i “Kursplan för svenska” under “Läroplan 94” (som snart erstattes af “Läroplan 11”):

Mål at stræbe efter

Skolen skal i sin undervisning i svensk stræbe efter at eleven […] – udvikler formåen til at udnytte forskellige muligheder for at finde information, tilegne sig viden om mediers sprog og funktion samt udvikle sin formåen til at tolke, kritisk granske og vurdere forskellige kilder og budskaber,

Det er altså Skolverket der skriver sådan. Så nu er det måske på tide at kigge på hvor mange der anvender Wikipedia:

• ca. 370 millioner mennesker fra hele verden besøger Wikipedia hver måned,
• det er den femte mest besøgte webside i verden
• andre informationskilder er betydeligt mindre anvendt, se billede nedenfor:

Hvordan kan man lukke øjnene for verdens største opslagsværk og en af verdens mest besøgte websider? En lærer som fratager sine elever muligheden udfører altså ikke sit arbejde.

Lærer forbød elever at anvende aviser!

Forestil dig et øjeblik en lærer der helt forbyder sine elever at anvende aviser i undervisningen. Lyder det absurd? Hvorfor? Tænk efter. Er der fordi man kan stole på aviserne? Lad os et øjeblik sige at man kan stole på aviser, og at det slet ikke forekommer at de slår både Fidel Castro og Paven ihjel på forhånd – lad os forestille os det. (Alle som har arbejdet med aviser ved at det ikke er helt så enkelt, men som sagt, lad os for et øjeblik forestille os at aviserne var helt fejlfrie.) Eller er det fordi aviserne er trykte? Folk stoler mere på trykt materiale end på materiale på internettet. “Skolverkets” tjeneste “Länkskafferiet” skriver ligefrem:

Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, granskes nøje inden de udgives. På Internettet kan alle som har adgang til en server (en kraftig computer) let udgive hvad de har lyst til. [Kilde] (red: brudt link)

Jeg arbejder fra tid til anden som manuskriptredaktør for et print-on-demand-forlag (Vulkan), hvor man udgiver forfatteres stof uden nogen som helst forhåndsgranskning. Bøgerne som udkommer derfra ser præcis lige så seriøse ud som en hvilken som helst anden bog. Siden engang i 1990’erne har det egentlig været mulig at udgive egne aviser (en af mine venner udgav et fanzine om filmmusik). Der har eksisteret mængder af nationalistiske/racistiske aviser – uden hagekors och Hitler-hyldester – de sidste hundrede år. Spørg bare Expo (red. svensk tidskrift). Siden årtusindeskiftet har mange aviser haft websteder hvor de udgiver stof som ikke får plads i den trykte avis (er det mere upålideligt materiale?) Og som professor Clay Shirky sagde på en TED-konference (citeret frit fra hukommelsen):

Vi fik erotiske romaner 150 år før vi fik videnskabelige tidsskrifter.

Måske, måske er opfattelsen af at trykt materiale er mere pålidelig noget af en illusion. Vist kan trykt materiale være mere pålideligt – men man ved aldrig. Det er det som er grunden til at vi har kildekritik, eller hvad? Men lad os (igen) lade som om trykt materiale er mere pålideligt bare fordi det er trykt. Eller er det sådan at aviser er mere pålidelige fordi de har en redaktion? Nordisk familjebok havde en fantastisk redaktion (men deres materiale er lidt plat i dag). Min vens fanzine havde også en redaktion. Der har ikke eksisteret et eneste pornoblad uden en redaktion. Et værk er altså kun så godt som sin redaktion. Vi vender tilbage til det lidt senere, men lad os et øjeblik antage: aviser har en redaktion, ergo – er de mere pålidelige. Men der eksisterer der grunde til at læreren burde forbyder aviser? Den slags lærer argumenterer måske således: færre og færre elever læser aviser (red: brudt link) (og ikke kun af økonomiske årsager (red: brudt link)) – og der findes sandsynligvis ikke engang en eneste avis på skolen, eftersom det er mere og mere sjældent at der findes et skolebibliotek. Med tanke på at der også findes så mange forskellige aviser af skiftende kvalitet, og at læreren af tidsnød ikke kan kontrollere præcist hvilke aviser eleverne har adgang til, så er det nok bedst helt at undgå den hvepserede som ville indebære at komme ind på præcis hvordan aviser blive produceret, hvordan man bedømmer en avis’ troværdighed, og hvornår man skal anvende aviser som kilder i skolearbejdet. Det bliver for besværligt og tidskrævende, når der er så meget andet man skal nå. Lad os herefter sige at læreren påstod at han ikke var en journalist. Derfor kan han eller hun ikke præsentere emnet ordentligt. Hellere ignorere det, end at komme med stof som kan være fejlbehæftet. Det er alligevel lidt absurd, er det ikke? En sådan lærer ville miste sine kollegers respekt og måske til og med stå overfor konsekvenser fra rektor og skolens ledelse. Men forskellen på ikke at anvende Wikipedia i undervisningen er ikke specielt stor. Eftersom så mange mennesker læser Wikipedia er man sikret kontrol. Hvis læreren ikke ved hvordan Wikipedia fungerer, så findes der andre der kan hjælpe til. Der findes blandt andet en forening som du kan kontakte hvis du vil have at nogen skal komme og forelæse om Wikipedia, eller undervise dig og eleverne i at anvende Wikipedia. Og der er en grund til at Wikipedia er vigtigere at tage fat på end aviser! Lad os sige at vi accepterer præmissen at Wikipedia er en dårlig kilde (jeg vil mene at det afhænger af hvad man skal bruge informationen til). I så fald findes der en konklusion som er helt uundgåelig:

Dårlige kilder er et glimrende udgangspunkt for at diskutere kildekritik

Med tanke på hvor anvendt Wikipedia er (se ovenfor), selv af elever, så ville det nærmest være en tabt mulighed for at diskutere hvordan man skal gøre for at blive god til kildekritik. Skolverket har skrevet meget om det (red: brudt link) må man sige.

Hvorfor forbyder lærere eleverne at anvende Wikipedia?

Når man hører om lærere der forbyder eleverne at anvende Wikipedia, så gøres det ofte af følgende grund ”for hvem som helst kan jo lægge hvad som helst op”. Det stemmer, for Wikipedia har ingen redaktion som forhåndskontrollerer materialet inden det lægges ud. Prøv, så kan du se, at så snart du har gemt din ændring, så ligger den derude, live for hele verden at se. Men, det kan være værd at pointere, og det har vi gjort et par gange, at Wikipedia faktisk har et ganske komplekst kvalitetssikringssystem. Hvis du klikker på den forrige henvisning, kan du se at Wikipedia har over et dusin forskellige metoder til at kontrollere bidrag, blokere brugere, blokere ballademagere, låse artikler, osv. Men – og her kommer vi tilbage til starten af indlægget, med min søn – folk tænker ikke over hvad de siger (”hvem som helst kan jo lægge hvad som helst op”) betyder at hvem som helst også kan ændre og tilbageføre de ændringer ”hvem som helst” har lagt op. Wikimedia Sverige var på Bog- & Biblioteksmessen i Göteborg. Se billeder her. Vi svarede på masser af spørgsmål om Wikipedia. Jeg må sige at jeg blev lidt chokeret i år, for i år mødte vi flere personer end normalt som ikke vidste hvad Wikipedia var, som troede at det var en søgemaskine, som mente at oplysningerne man fandt på Wikipedia indeholdt avisartikler, og som troede at Wikipedia var et virksomhed der var ejet af f.eks. Google. (Det er en almennyttig organisation, der driver Wikipedia, men de blander sig ikke specielt meget i beslutningerne på Wikipedia.) Viden om hvad Wikipedia er, var lavere end hvad jeg husker fra de foregående år. Det var ikke desto mindre læsende, informationssøgende mennesker. Hvordan står det så ikke til blandt dem der ikke har en baggrund hvor man søger på internettet? I alle fald var en dialog som, utroligt nok var ganske normal, følgende:

Vi: – Er du klar over at alle kan redigere Wikipedia? Besøgende (utålmodigt): – Jaja. Vi: – Har du selv redigeret Wikipedia? Besøgende (overrasket): – Nej, det vidste jeg ikke at man kunne.

Findes der spøgelser eller ej, eller begge dele?

Jeg tror at det der er nøglen til hele spørgsmålet om hvorfor lærere  forbyder elever at anvende Wikipedia. Uvidenhed. Uvidenhed om Wikipedia, og nettet i almindelighed. Så bliver det utroligt vigtigt hvad medierne skriver. Hvis medierne skriver om farer og fejl hver gang de skriver om Wikipedia, så risikerer mange ikke kun at få et fejlagtigt indtryk af Wikipedias pålidelighed, men også at skabe en frygt for processen med at skrive en Wikipedia-artikel. Som advokat-poeten John Godfrey Saxe skrev (og som Otto von Bismarck siden blev forbundet med):

Laws, like sausages, cease to inspire respect in proportion as we know how they are made.

Det er på samme måde med opslagsværk, og sådan set også for forskning. Man vil helst ikke vide for meget om hvad der ikke står i opslagsværket, man vil bare have et enkelt svar. Men Wikipedia er transparent. Alle gamle versioner af alle artikler gemmes, helt åbent.

I 2003, da aviserne begyndte at skrive lidt mere om Wikipedia, var det naturligt at sammenligne Wikipedia med Nationalencyklopedien og dengang mente en del at NE var bedre. Det overrasker mig ikke. To år efter NE begyndte at udkomme var ikke engang hele alfabetet dækket. Det tog syv år inden alle bogstaver i alfabetet havde artikler. Syv år efter at Wikipedia blev oprettet, i 2008, var det ikke længere aktuelt at sammenligne Wikipedia og NE bortset fra nogle enkeltstående tilfælde, eftersom så mange flere anvendte Wikipedia. Men de artikler der blev skrevet mellem 2003 og 2008 hænger der stadig. Og folk refererer fortsat til dem, som om intet i Wikipedia havde forandret sig. Der er f.eks. ingen som har foretaget en alvorlig sammenligning mellem Wikipedia og NE siden jeg lavede en oversigt over hvordan det stod til i min bog (trykt = pålidelig!) ”Så fungerar Wikipedia”. Men siden dengang er Wikipedia vokset med næsten 100.000 artikler. Det har været foretaget et utal af redigeringer siden da. I en periode koncentrerede de aktive wikipedianerne sig så meget om kvalitet at antallet af artikler, som normalt stiger med næsten 100 artikler om dagen, i en periode formindskedes. Man slettede de værste artikler, slog nærliggende artikler sammen således at de burde blive lettere at finde blandt dem der fandtes, og fokuserede på at forbedre de artikler der allerede fandtes. Og med ”de aktive wikipedianerne” mener jeg to ting: dels de omkring tusinde personer der frivilligt bruger tid på at gøre Wikipedia bedre i det mindste et par gange om ugen, dels de omkring 100.000 som har foretaget enkelte redigeringer. Internationalt set er der naturligvis mange, mange flere. Men den overvejende majoritet synes at det er vigtigt at det som står på Wikipedia er af høj kvalitet. Der er også mange eksperter der skriver på Wikipedia. F.eks. nogle af de personer jeg fortæller om i dette essay. Den slags er der ikke så mange der ved noget om om. Og den uvidenhed er farlig for skolen.

Er der mange lærere der forbyder deres elever at anvende Wikipedia?

Nu begynder vi at komme ind på nogle rigtigt interessante spørgsmål. Er det egentlig sådan at der er mange lærere der forbyder eleverne at anvende Wikipedia. Svaret er enkelt. Nej. Det er faktisk ganske usædvanligt. Hele den her diskussion holdes i live af det fåtal af lærere der lader til at være mest skræmte over internettet og medier, som helt klart synes at sådanne ting er sexede. ”Konflikt – ja, det kan vi lide.” Men det er en opfundet konflikt. Omtrent som konflikten mellem Wikipedia og NE. Det er klart at os der arbejder struktureret holder af Nationalencyklopedin. Det er endnu en kilde. Vi vil have så mange kilder som muligt, ikke så få som muligt. Wikipedia skal ikke være et monopol, men et af mange værktøj. Oglæreree både anvender og tillader deres elever at anvende Wikipedia. Vil du have tal på det jeg påstår om lærerne? Okay. Læs bibliotekaren Einar Spetz to udemærkede forstudier, som han udførte på bestilling af Regionbibliotek Stockholm: * Wikipedias fel och brister * Wikipedia – älskat eller avskytt? I den sidste står det sort på hvidt: ”En stor majoritet af de adspurgte lærere oplyste at de hverken havde fortalt deres elever om, eller frarådet dem, at anvende Wikipedia.” (”Kommentarer til undersøgelsens resultater”, side 11).

Hvordan kan lærerne få eleverne til at anvende Wikipedia bedre?

Så hvad er konklusionen? Jo, problemet findes i det der står skrevet hvis man fortsætter med at læse Spetz forstudie, “Wikipedia – älskat eller avskytt”? Han skriver dette: ”Det kan forholde sig sådan at de klare flertal i spørgsmålene 1.6-1.8 afspejler at kildekritiske overvejelser kun diskuteres i en lille udstrækning, mellem lærere og elever og mellem lærere.” (”Kommentarer til undersøgelsens resultat”, side 11) Men der findes undtagelser. Den tidligere nævnte Kristina Alexanderson skriver om Wikipedia fra tid til anden. Se f.eks. følgende blogindlæg: * Wikipedia en bra källa * Wikipedia värt att diskutera i skolan * Kortkunskap om Wikipedia i skolan * Belys Wikipedias storhet i skolan * Wikipedia en stolt vän, eller en som elever skäms för? * Ska vi använda Wikipedia i skolan? * Handen på hjärtat, vad kan du om Wikipedia? * Kan internet liknas vid Wikipedia? Og både Skolverket (via. Kolla källans (red. Kontrollér kildens) Anette Holmqvist) og bibliotekerne er begyndt at tænke mere over hvordan man skal håndtere Wikipedia og kildekritik. Derfor kan det være rart at vide hvad man skal gøre, til forskel fra hvordan man skal tænke (som er det jeg har skrevet om ovenfor). Her er en masse spørgsmål og tips, som du kan tage med i skolen:

1. Har du virkelig kigget på Wikipedia, eller stoler du på hvad der står i aviserne?
2. At anvende en kilde uden at angive den er uetisk. Hvis du opfordrer nogen til ikke at tage Wikipedia ved i kildeangivelsen risikerer du at du opfordrer til plagiat. Præsenter i stedet strategier for at arbejde med at finde bedre kilder. Tag f.eks. eleverne med på biblioteket.
3. Man kan ikke skyde skylden på Wikipedia når eleverne plagierer artiklerne. Udform opgaverne således at det ikke er muligt at planke Wikipedia, således at man skal sammenligne flere forskellige kilder.
4. Universitetslektoren Magnus Erikson opdagede ved et tilfælde at flere studerende havde den samme fejl, men han kunne ikke forstå hvor oplysningen kom fra. Han havde ikke sagt sådan noget, det stod ikke i pensum. Til sidst fandt han det på Wikipedia. I stedet for at klage, rettede han fejlen og forklarede for eleverne hvordan Wikipedia fungerer. Nu drager  mange andre nytte af hans lille forbedring. Det er let at se hvor mange der læser en artikel, ved at vælge fanen ”historik” og så klikke på ”sidevisning statistik”. Magnus afholder for tiden verdens første universitetskurs i Wikipedia, og har opdaget at eleverne synes at det er sjovt at deres arbejde læses af flere end lærernes.
5. Man lærer sig bedst hvordan Wikipedia fungerer ved at prøve det. Det er ikke svært. Stort set alt det du har brug for at vide kan du læse på denne siden: Introduktion till Wikipedia (red: svensk). Du behøver ikke at lære den lidt indviklede kode (red: svensk), men koncentrer dig om at skrive indhold.
6. Hvis blot 3% af gymnasielærerne begyndte at bidrage til den svensksprogede Wikipedia ville antallet af skribenter blive fordoblet! Det burde medføre at kvaliteten ville blive meget højere.

Da jeg er klar over at det her kan være svært at gøre på egen hånd, vil jeg give mine to sidste tips: Du kan altid kontakte Wikimedia Sverige (red: og også Wikimedia Danmark) og få hjælp. Det findes en brochure der hedder “Wikipedia i skolan” (red: på svensk). Den er gratis og kan frit downloades. Tilsidst: min søn er for ung til både at kunne tro på spøgelser og til ikke at tro på spøgelser samtidig. Men du er tilstrækkeligt gammel til at kunne forstå at noget kan være både godt og dårligt på samme tid. Som en mand der hedder Stefan Goettsch skrev:

Wikipedia er ikke perfekt, men det er fantastiskt.

Og vi ser gerne at du hjælper til med at gøre det bedre. For din egen skyld.